nov 20

Claus Robl – RAAM 2016 Foredrag

13726842_1138427002870493_5224204940031359422_n

Onsdag d. 16 nov. var Claus Robl kommet en tur til Viborg for at fortælle om han og teamets RAAM 2016. Claus var den hurtigste dansker tværs over USA i år. (11 dage 17 timer 38 minutter)
Så dette skulle jeg selvfølgelig ind og høre. En ting er selvfølgelig interessen for ultracykling og ikke mindst RAAM, men også fedt at høre hvordan andre ryttere og teams har grebet forberedelserne, løbet og udfordringerne an. Kunne jo være jeg / vi kunne lære noget som vi kunne bruge i og op til løbet i 2017.
Claus kommer fra Sjælland, (Født og opvokset i Vojens) foredraget foregik på Landbrugskolen i Viborg.
Jeg havde taget min mor med, da hun også syntes det er rigtig sjovt og spændende at høre disse foredrag.
wp_20161116_19_05_52_pro wp_20161116_19_05_37_pro

Det var et rigtig godt foredrag Claus gav. Han er god til at fortælle samt lave nogle gode ”sammenligninger / tegner nogle billeder” så man får en bedre forståelse.
Clauses foredrag går mere ind i forberedelserne til sådan en stor udfordring samt nogle af de ”værktøjer” han har brugt i træningen. Dette fik jeg rigtig meget ud af (Nok fordi jeg jo ”kender” løbet og kender ”bagsiden af medaljen” og udfordringerne i det)
Hvor imod f.eks. Henning Larsens foredrag fortæller mere om selve løbet og de udfordringer han kommer ud for tværs over USA.
Jeg vil nok sige at Clauses foredrag er mere rette mod / bedre for folk der er sportsinteresseret og interesserer sig for træning osv.
wp_20161116_21_08_53_pro
Og Hennings er mere for ”Hr. og Fru Danmark” der fascineres over at folk kan være så tosset at udsætte sig selv for den slags.

Det er måske også den eneste ”kritik” jeg har af Clauses foredrag. Eller det er  måske ikke en kritik, men mere et “savn” / ønske.
Nu fulgte jeg selvfølgelig løbet online. Og det undrede mig faktisk hvor let det hele virkede for Claus. Han virkede altid frisk, glad og klar på en kæk bemærkning.
Bestemt ikke den oplevelse man har haft af andre ryttere, og hvad vi jo selvfølgelig også har oplevet med Henning.
Det er BESTEMT ikke en dans på roser, og man kommer ikke sovende til en RAAM Finisher.
Men det var faktisk også den oplevelse jeg havde under foredraget. Det virkede “nemt” for Claus.
Jeg manglede at se nogle billeder / filmklip og historier om hvor han VIRKELIG var nede, Virkelig var presset og hvor RAAM havde “Rullet ham godt rundt, tygget godt på ham og “spytter” ham ud igen”
Der var da et par billeder hvor han da så lidt træt ud (ikke så underligt) Men slet ikke hvad man har set til andre rytteres foredrag, og som os der har lidt erfaring med denne verden / disse løb ved at et løb som RAAM gør… Eller i hvert tilfælde KAN gøre ved en rytter.
Det manglede jeg, og syntes var ærgerligt ikke var med. Nu er det jo ikke fordi jeg har en fetich for, eller ligefrem nyder at se billeder af voksne mænd der brækker sig, eller eks. Ikke kan stå på deres ben eller er kokset helt ud i en anden verden pga. Udmattelse. Men manglede at man ligesom ser “bagsiden” af medaljen. Så man giver folk der ikke kender så meget til denne verden en “dybere” og måske mere ærlig forståelse for hvad dette kræver, og hvad disse ryttere og ikke mindst crew er lavet af for et stof.
MEN jeg ved det ikke, det kan jo også være at det var forholdsvis “nemt” for Claus, og så er der jo ikke mere “bagside af medaljen”  at vise.

På den anden side, dette kan man jo så se / høre om ved andre rytteres foredrag. For som jeg nævnte, så syntes jeg personligt at Clauses RAAM foredrag handlede om så meget andet end selve RAAM løbet.

wp_20161116_21_22_44_pro

Men alt, i alt et super foredrag som jeg da kun kan opfordre alle til at tage ind og se / høre.
Claus er en sej fyr med en sympatisk udstråling og har en god måde at fortælle på.

13567265_1130319527014574_2021476393233323887_n

Permanent link til denne artikel: http://www.tssweb.dk/claus-robl-raam-2016-foredrag/

nov 18

“Spiren” flytter ind.

Fandt mig aldrig rigtig tilpas på Meridaen.

wp_20160628_09_12_09_pro
Den var lige en tand for stor til mig. Jeg prøvede en tur på den inden jeg købte den ved forhandleren, og allerede der syntes jeg faktisk den virkede lidt stor. Selv om det var en str. 52.
Men havde aldrig prøvet en cross cykel før, så tænkte at sådan skulle det måske være.
Forhandleren talte for sin ”syge moster” og da planen med Merida jo egentlig var. Travel / Langdistance osv. Mente han helt bestemt at det var det rigtige for mig.
Jo vis den skulle have været brugt til Race så var den lige til den store side mente han, men det jeg skulle bruge den til. Så var det bare den rigtige. Tog chancen,
Jeg lavede lidt modifikationer på den for måske at få den passet ind. MEN det blev som sagt aldrig helt en succes.

Så besluttede mig for at så måtte den videre.
Torben fra Sjælland stod lige og kunne bruge sådan en cross cykel med skivebremser.
Han havde åbenbart lidt for mange racercykler i sin ”stald” (Hvordan kan man have det???)
Men han spurgte om vi måske kunne finder ud af noget bytteri Corss / Racer.
Så det er nu endt med at ”klatregeden”. Radon Spire 7,0 er flyttet ind i ”stalden” i Møldrup og ”arbejdshesten” Merida flyttede til Sjælland.

Radon Spire 7,0

Radon Spire 7,0

Ja det var selvfølgelig ikke lige den bedste årstid at få en racer i hus.
Men nu venter vi så bare på at foråret kommer og jeg forhåbentlig får mere glæde af ”Spiren” end jeg gjorde af Merida. Har dog haft en del gode km og oplevelser med Merida. SÅ den er / bliver ikke helt glemt.
Og falder jeg lige over en ny ”arbejdshest” til fornuftige penge, så kommer der sikkert også sådan en tilbage i stalden.
Men sig det ikke til Anette. 😉

 

Permanent link til denne artikel: http://www.tssweb.dk/spiren-flytter-ind/

jun 13

MELFARE 24 – 2016

Traditionen tro står første weekend i juni i MELFAR 24’s tegn.
Nogle af landets bedste langdistance ryttere sætter hinanden stævne, og kæmper på de fynske landeveje omkring Strib ”Middelfart” i 12-24 timer.
Det var egentlig også planen at jeg skulle have deltaget i årets MELFARE 24 men da der var muligheden for at kvalificere sig til næste års Super Brevet Scandinavia ”SBS” allerede i år, og jeg jo ofte har problemer med at få passet diverse brevet’er ind grundet mit arbejde, valgte jeg at fokusere på at få serien i hus, og da 600 km. Turen ”som altid” ligger i samme weekend som MELFARE, ja så bestemte jeg mig for at droppe det i år.
Skæbnen ville at jeg dog fik passet en 600 km. Tur ind tidligere, så havde jo så weekenden fri. Og da Frederik Lassen havde brug for en hjælper, sprang jeg til og tilbød min assistance.
Frederik Lassen 03
Frederik og jeg fik lige talt ganske kort sammen fredag eftermiddag i telefonen, og aftale at jeg ville ringe til ham når jeg ankom til Strib lørdag formiddag.
Ca. kl. 08:30 ankom jeg til Strib. Frederik og jeg fik hilst på hinanden (Vi havde ikke mødtes før)
Vi fik kort gennemgået diverse grej, udstyr og ikke mindst ”gameplan”
Frederik stillede op i RAAM Klassen. Ikke fordi det er hans plan at deltage i RAAM.
(been there, done that)
Frederik var med på det vindende 2 pers. RAAM hold i 2010.
Nej formålet med løbet var en ”træning” / statuscheck i hans forberedelse til den tiple IRONMANN han skal lave i Tyskland i juli.

Kl. 10:00 blev RAAM klassen sendt afsted, og vi var i gang.

Henning-Larsen
Henning Larsen var også i Middelfart, men han stillede op i 24 timers solo klassen, Henning havde sin søn Thomas og Tomases kæreste med som hjælper. Så vi aftalte at jeg lige så godt kunne sidde sammen med dem i deres pavillon, så kunne vi jo underholde hinanden samt hjælpes lidt af. (Det virkede som om både Henning og Thomas var ret opsat på dette) Så jeg takkede ja, det kunne da være hyggeligt, og det var da også rart med en pavillon hvis nu der skulle komme en dråbe ovenfra. Dette var der dog intet der tydede på. Solen stegte ned på os.
Som sagt kendte Frederik og jeg ikke hinanden fra tidligere. Vi havde selvfølgelig fået talt lidt inden start, men det var jo meget overordnet, så det tog mig lige et par omgange sådan at ”skyde” mig ind på  hvad og hvordan Frederik vil have det, og hvordan vi gør det smartest.
Det var nu ikke så besværligt, for Frederik er en utrolig behagelig gut, og nem at “arbejde for” så vi kommer hurtig ind i rutinerne.
Efter første omgang har Henning problemer. Hans bagbremse “hænger” når han bruger den, ind imellem slipper den dog igen når han “arbejder” lidt med den. Men når man nu er kommet for at konkurrere, så der det at køre med en bremse der hænger “lidt op af bakke” Vi får en af mekanikerne ved MELFARE 24 til at kigge på det, men han kan ikke rigtig finde fejlen. Vi løsner “bremse “klampen”” så der er lidt mere plads at give af, og Henning kører ud på ruten igen. Nu selvfølgelig noget efter de førende ryttere.
Næste omgang er den gal igen. Henning er bestemt ikke glad, han tager et lidt længere stop og får lidt at spise, modet og lysten er ikke så stor da muligheden for at nå hans mål nu er MEGET svært, hvis ikke umuligt. Han overvejer lidt om han bare skal stoppe. Men vi bliver enige om at han lige vil tage en tur mere og se hvordan og hvorledes.
Da han kommer ind har der ikke været problemer på turen, men kampgejsten og motivationen for cykelløb er væk. Han tager det stille og rolig og hygger sig mere med det i det gode vejer.
Apropos vejret og varmen så var det årets store udfordring / modstander.

2941341_513_342_0_0_0_0_2

Folk led virkelig i varmen der ude. Folk gik helt i stå, og stod i skygge ude på ruten, og nogle folk havde endda problemer med at få væske nok der ude, grundet at de fleste jo kun have 1-2 drikkedunke på cyklen.

Men Frederik klarer sig okay, og er vel hydreret melder han. Varmen er dog ikke en fordel for Frederik, men det kører som sagt.

Frederik Lassen 02

Henning kommer ind, nu er den helt gal med bremsen. Nu er hele bremsehåndtaget gået løs. Henning gider ikke mere. Henning vil hjem. Eller rettere han syntes måske ikke det er så fedt og måske heller ikke så fair over for søn og svigerdatter at de skal sidde der i 24 timer, “bare” for at han skal trille rundt på en hyggelig træningstur.
Så de pakker sammen og kører mod Videbæk.

Nå men det kører som sagt for Frederik, han holder jævn pace. Kl. 18:30 indtager han aftensmaden liggende for lige at få strukket ryggen ud. Han er også begyndt at døje lidt med kramper. Men efter at have indtaget aftensmaden (Pasta m. Kylling / kødsovs) og sætter tempoet lidt ned forsvinder krampen heldigvis.
Kl. 19.59 Kører de ind på “natruten” som er ca. 14,5 km. Denne rute skal de køre på ind til kl. 09:00 søndag morgen, hvor de går ind på “slutruten” den sidste time af løbet.
Denne rute passer Frederik rigtig godt, som han siger “det er en rigtig TRI rute. FEDT!”

Frederik Lassen 01
Men alt kører jo, og som aftalt inden start så vil han ca. kl 02 (16 timer inde i løbet) tage stilling til  om den bare skulle “køres hjem” eller om vi skulle gå i “race mode” Så kl. Ca. 02:00 kom beskeden. Nu er det RACE!!! 😉 Hvilket der hovedsageligen betød at nu skulle stoppene optimeres. Vi fandt ind i en rytme af to omgange inden han skulle i PIT, og hvor pittene selvfølgelig skulle gå så hurtig og effektiv som muligt. Dette betyder dog ikke at jeg bare “kan holde fri” og kun være klar hvert ca. 50-55 min. Når han havde kørt to omg. Hvis der var noget galt ville han jo komme ind efter bare en omgang, og så skal jeg selvfølgelig være nogenlunde “klar” det kunne også være han lige råbte noget til mig når han kørte forbi første gang, som jeg skulle have klar eller huske når han kom ind næste gang. SÅ jeg skulle som sagt være ½ klar hele tiden.
Der var generelt problemer med tidstagningen i år, så der havde jeg også en opgave i at holde styr på dette og følgende kommunikere med tidstagningsvognen / folkene om dette.
Ud på morgenen kom Frederiks gode ven Thomas Andersen fra Odense forbi for at gi’ opbakning og heppe de sidste timer. Det gav Frederik lidt ekstra motivation.
Kl. 09:00 gik de så ind på den korte 2,5 km. Slutrute.
Af erfaring ved jeg at dette ikke er en fed ting, og Frederik havde det på samme måde. En lille kort nogle steder meget smal bane hvor folk kører som død og hel…. nogle med “hovedet under armen” og dødtrætte. Ikke en lækkerbisken når man der ud over kører på en enkeltstarts / TRI cykel.

Frederik Lassens TRI-Cykel

Frederik Lassens TRI-Cykel

MEN vi kom igennem.
Ca. 705 km.  På 24 timer. (nr. 6 i RAAM klassen – nr. 13 over all)
Det må siges at være godkendt når man tænker på at Frederik jo ikke er decideret cykelrytter. Og skulle de så have hoppet i et par løbesko og løbet ud på en maraton bagefter. Jaaaaaa…. så havde der nok været flere af de andre der havde meldt pas, eller nok ikke kunne have holdt deres position foran Frederik 😉
Efter Frederik havde fået hvilet fødderne lidt, samt fået et par rundstykker samlede vi vores grej sammen og begav os hen til hans telt på “campingpladsen” Frederik skulle lige finde lidt skiftetøj og så have et velfortjent bad.
CRASHHHH!!!! Lød det så bag os….. NEEJJJJJ!!!!

En kvinde der lige skulle bakke bilen hen til deres campingvogn der stod længere henne, havde været opmærksom på Frederiks cykel der lå på græsset. Så hun “valgte” at bakke hen over cyklen.
Det var selvfølgelig ikke med vilje, og hun var selvfølgelig utrolig ked af det og ulykkelig. Frederik var selvfølgelig heller ikke begejstret, men han tog det nu meget pænt. Det var jo meget uheldigt og ikke noget hun gjorde med vilje. En lidt ærgerlig måde at afslutte en ellers god weekend.

Det blev en rigtig fed weekend med masser og af gode oplevelser og mulighed for at hilse og få snakket med en masse bekendte fra “miljøet”.
Og som sagt er Frederik en utrolig behagelig person, som jeg ikke vil være nervøs for eller have noget imod at hjælpe en anden gang hvis han har brug for assistance.

I kan læse Frederiks race-report / opfattelse af løbet her.

Under alle omstændigheder og hvis kalenderen tillader det regner jeg med igen at være i Strib første weekend i juni 2017.
Om det bliver som rytter eller som hjælper, det vil tiden så vise 🙂

Xtreme-Logo_square_450e8e54844464fa87cdfd08ec3db43e

 

Permanent link til denne artikel: http://www.tssweb.dk/melfare-24-2016/

apr 22

Fødselsdagsgave “Västkusten Runt 2016”

I marts måned tog jeg hul på et nyt leveårti (40).
Da jeg for år tilbage gjorde mest i løb, havde min yngste moster ”Annika” sagt / lovet at hun ville give mig et startnummer til Stockholm Marathon når jeg fyldte 40. MEN da jeg jo ikke rigtig løber mere var dette ikke så oplagt en gave mere. MEN gave skulle jeg åbenbart have 🙂
Så hun har nu givet mig et startnummer til Västkusten Runt som køres d. 28 Maj. I år har de endda udvidet med en ”lang” rute. (Den er dog kun 200 km.) Men det er da selvfølgelig den jeg skal køre J.
Det er jo så nemt ved diverse motionsløb osv. Man behøver ikke tænke så meget over hvilken rute man skal vælge. For der er jo kun et svar… Den længste 😉

Så den 28 maj. Påregner jeg at står på startlinjen ved GöteborgsOperaen til en forhåbentlig hyggelig dag på de svenske landeveje op og ned mellem Göteborg og Uddevalla.
Der er åben for tilmelding frem til d. 14. maj. Så kom frisk.
Ses vi????

Karta-2016-VKR-A3

Permanent link til denne artikel: http://www.tssweb.dk/foedselsdagsgave-vastkusten-runt-2016/

apr 22

Brooks B17 “Standart” Black

Da det jo nu er en ”arbejdshest” og nok mest en touringcykel.
Så skal der da også en touring sadel på Merida. Og hvis ikke klassikeren ”Brooks” skulle levere denne, så ved jeg da ikke hvem. Det blev deres nok alder største ”klassiker” B17 som valget faldt på.
Sadlen blev modtaget i går, og så skulle den selvfølgelig have sin første gang ”læder fedt”.
Min plan er at give den tre omgange af denne behandling inden jeg monterer den. Her efter er det jo så bare i gang med at ”køre sadlen til” / ”break it in” som det hedder, så det bliver min helt ”personlige” saddel. Det er for øvrig nr. 1M5 som jeg har fået (Brookes sadler er jo håndlavede af koskind) Der bliver ca. 10 Brooks sadler ud af 1 ko.

” Over almost a century and a half, Brooks England has grown from a small workshop to a byword in quality craftsmanship. Back in 1865, John Boultbee Brooks left his hometown of Hinckley in Leicestershire with just £20 in his pocket.

He headed for Birmingham, where in 1866 he established a business in horse harnesses and general leather goods in Great Charles Street under the name JB Brooks & Co. In 1878, the unfortunate death of Mr Brooks’ horse led to a stroke of inspiration. Unable to afford another horse, he borrowed a bicycle in order to commute to work. He found the seat so uncomfortable that he vowed to do something about it.

On 28 October 1882, Mr Brooks filed his first saddle patent. Waddling cyclists everywhere rejoiced and the new product was a roaring success.

JB Brooks & Co. became known and respected for its beautiful leather handcrafted saddles, and soon started to make cycle and motorcycle bags and other accessories.

Traditional techniques in manufacturing leather saddles were passed down from generation to generation of craftsmen as the company grew under the guidance of the Brooks family until 1958.

In 1962 Brooks became part of Raleigh and moved to the current works in Smethwick in the West Midlands, just a few miles away from the original premises.

In the last decade, we have struck out on our own again as Brooks England, following a new course that honours the company’s heritage. Inspired by the timeless products designed by our predecessors, we have revived the original slogan ‘Saddles, Bags, Etc’ and introduced a range of cycle bags and other cycling accessories.

Brooks England is steeped in history, a prestige brand that boasts almost 150 years of tradition and expertise. But quality and style never age. Do come in and take a seat “

Ja ja, min bagdel skal have det godt 😉

Brooks B17 "Standart" Black

Brooks B17 “Standart” Black

 

Permanent link til denne artikel: http://www.tssweb.dk/brooks-b17-standart-black/

Flere indlæg «